Historien om en sort kat

stdsize-8091

 

For måske en måneds tid siden gav jeg min datter en sort bamsekat, som jeg havde købt på færgen mellem Helsingør og Helsingborg. Jeg er bestemt ikke den store gavegiver, men hun manglede en erstatningsbamse for den lille bamsekat, som hun har lånt af en af mine kusiner. Den er jo ikke hendes og kan let blive væk, når den ikke er så stor, men det kan den nye større kat sgu også!

Datteren elsker “sort kat”, som den hedder, jeg har prøvet, om den ikke skulle have et rigtigt navn, men det mener hun ikke, er nødvendigt. Den skal med overalt, den får kys og kram og sut, og den elsker at køre i bil, så den skulle naturligvis også med i IKEA i lørdags.

Vi skulle bare lige hurtigt derud og lede efter nogle opbevaringskasser. Det endte med, at vi var derude i længere tid end godt er – I ved, man når hurtigt til et punkt i IKEA, hvor man begynder at se sort, få åndedrætsbesvær og koldsved – kom hjem med nogle kasser i den forkerte størrelse, men som vi så til gengæld glemte at betale for, og så blev “sort kat” væk.

Det var seriøst den største katastrofe i nyere tid. Jeg mistede selv en bamse i et tog på vej til Belgien, da jeg var omkring 6 år, og det var vitterligt et kæmpe tab og traume for mig. Jeg var bundulykkelig i flere måneder. For mig var den bamse jo levende, og udover jeg savnede den helt enormt, var jeg så bekymret for, hvordan den havde det. Jeg forestillede mig, at den var blevet efterladt for sig selv i et eller andet hjørne, var beskidt og ensom, og det red mig som mare at tænke på. Jeg ved godt, at sådanne følelser og tanker gør min 2 ½ årige sig ikke i, men jeg gik nok lidt i panik ved tanken om, at hun skulle leve uden sit yndlingsdyr. Hvilket fik mig til at sige til hende, at kat bare var på tur og kom hjem i morgen, da hun begyndte at spørge til den.

Vi gennemsøgte hele IKEA flere gange og udspurgte nærmest alle medarbejdere, om de havde set en sort kat og fik dem til at love at ringe til os, hvis de fandt den. De var overbærende over for de panikslagne forældre, men vi har selvfølgelig ikke hørt fra dem.

Eftersom jeg jo havde løjet for min datter, og hun nu gik rundt og sagde “sort kat kommer hjem i morgen”, og jeg var så ulykkelig på hendes vegne, var den naturlige konsekvens jo, at vi dagen efter måtte tage til Helsingborg for at se, om færgen stadig solgte den skide kat. Så det gjorde vi.

Det var med bankende hjerte, at jeg gik ind i den færgebutik og fandt det sidste eksemplar af katten! Det var virkelig held i uheld. Jeg spurgte en ekspedient, om de ikke havde flere eksemplarer, men de kunne ikke finde flere. Så kom min kæreste og fik en anden medarbejder til at lede efter en. Til sidst var vi de eneste i butikken, for alle var jo stået af færgen i Helsingborg, og ekspedienterne spørger om, vi ikke også skal af færgen. Nej nej, vi hænger bare ud her. Og så finder jeg endnu en sort kat, som hænger ned fra loftet. Må vi også købe den? Ja, svarer den lidt skeptiske ekspedient. Og således har vi nu en kat i reserve, hvis vi mister den nuværende kat, hvilket vi helt sikkert gør.

Datterens reaktion på den hjemvendte kat var hele turen og de mystificerede ekspedienters blikke værd. Hun tog den triumferende over hovedet og udbrød “sort kat er kommet tilbage til mig!” Og det er da lige det han er.

SjovMedFarsMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.