Mad mad mad

Læserinfo: Hvis du ikke har børn, vil du nok synes, at det her indlæg er mega kedeligt, så det er måske en god ide at stoppe med at læse nu :-)

I dag skal det handle lidt om mad, og hvad vi spiser herhjemme. Efter vi har fået barn, er de lidt mere spicy og asiatisk inspirede retter forsvundet til fordel for børnevenligt, og lidt kedeligt, hvis jeg skal være ærlig, mad. Barnet er nemlig lidt af en kræsenpind, og der er mange madvarer, hun kategorisk nægter at indtage.

Jeg bryder mig ikke specielt meget om at lave mad, og hvis jeg er træt og har en skrigeballon hængende i buksebenet, når jeg står i køkkenet, ja, så bliver det ikke til den store madlavning. Der findes næsten ikke noget mere stressende end at lave mad, snitte og hakke og stå med varme gryder, når man har en 9 måneders baby, et-årig og nu en to-årig, der absolut skal bæres konstant og hyler og skriger og er helt vild utålmodig for at få noget at spise. Så er det godt med rester eller også står den på havregrød eller rugbrødsmadder.

Her er vores top fem aftensretter (minus rugbrødsmadderne):

Hjemmelavet pizza.

Grøntsagssauce med bulgur/pasta/ris. Og gudforbarmemig, hvis barnet finder et stykke grøntsag i maden, næ nej, saucen skal blendes til ukendelighed.

Grøntsagsssuppe med fløde, helst med bacontopping. Her gælder samme princip som med grøntsagssaucen. Stavblenderen er i flittig brug herhjemme.

Pølser, f.eks. medisterpølse eller almindelige pølser.

Fiskefrikadeller

Jeg kan godt sige jer, at blendet mad, pizza og medisterpølse ikke var på menuen for to år siden.

Vi spiser ikke specielt meget kød, mest fordi jeg oftest handler i Netto og kun køber økokød, og her har vores Netto kun økologisk hakket oksekød at byde på, hvilket nok er det kedeligste kød i verden. Jeg er rigtig glad for kylling, men kan simpelthen ikke få mig selv til at købe kylling, som ikke er økologisk. Samme gælder for æg og alt andet slags kød. Tanken om de horrible forhold de stakkels dyr under, dukker altid op, når jeg står og kigger ind i køleboksen, og kyllingsfiletterne ser pludselig ikke særlig indbydne ud.

Heldigvis er hun ret god til at spise rå grøntsager. Tricket er at lade hende selv snuppe grøntsagerne fra salatfadet, i stedet for at servere dem for hende på tallerknen. I det hele taget er hun ret glad for at “stjæle” mad fra os. Så kan hun pludselig spise en masse ting, som hun ellers ikke rører.

Vi havde en del problemer, da lillepigen skulle til at lære at spise mad, hvilket de første måender skulle være grøntsagsmos og grød, og ikke leve af mælk. For det første fik hun nærmest opkast af kartoffelmos, og hun blev aldrig vild med nogen form for grøntsagsmos. Så hun endte med at drikke mælk længere end det anbefales og ellers spise grød. Hun ville heller ikke spise kød, og kogte grøntsager havde jeg kun held med en gang imellem. I dag bliver de kogte grøntsager aldrig spist, men helt ærligt, findes der noget mere trist end et styk udkogt broccoli?  Nej vel, jeg gider heller ikke at spise det.

Jeg glæder mig til, at jeg ikke længere skal forholde mig til, hvad et lille barn gider at spise. Jeg er ofte fuldstændig blank for børnevenlige madidéer og render forvildet rundt i Netto, mens rejerne, spinaten og de grønne bønner skriger “tag mig, tag mig”, men jeg ender med at putte pastaskruer og nogle triste dåsetomater ned i kurven.

 

 

 

SjovMedFarsMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.