Om arbejdsløshedsfølelsen

fragilite

Det var sådan et stykke kage, jeg måtte spise, da jeg blev ramt af arbejdsløshedsfølelsen

Det er noget røv at være arbejdsløs. De fleste dage tænker jeg ikke over det, da jeg jo går på arbejde hver dag i mit løntilskud, som jeg er glad for, og derfor til daglig ikke føler mig sådan arbejdsløs. At føle sig arbejdsløs er en frygtelig følelse, folkens.

Arbejdsløshedsfølelsen rummer et hav af følelser, man helst vil undgå. Den er en skøn cocktail af uduelighed, desperation, modløshed, ugidelighed, fortabelse, ensomhed, frygt for fremtiden, panik, sortsyn, pessimisme, skam, indebrændthed, kedsomhed, utilstrækkelighed, og jeg kunne helt sikkert tilføje et par følelser mere til listen, hvis jeg havde tid og lyst til at fortsætte med at pille mere i min navle.

Jeg udfordrer jer til at finde en emotionel tilstand, som dækker over flere følelser end arbejdsløshedsfølelsen …..

Nå, men i går formiddags blev jeg ramt forholdsvis hårdt af arbejdsløshedsfølelsen. Så meget, at jeg var nødt til at spise et stykke kage og svælge lidt i selvmedlidenhed, indtil jeg fik nosset mig sammen og gik til træning, og det hjalp.

Jeg havde tilmeldt mig et foredrag om museumsformidling, som min a-kasse arrangerede. Det var jo tænkt som et lille afbræk fra arbejdsløshedstrummerummen og skulle sikkert give de arbejdsløse akademikere et fagligt indspark og lidt inspiration. På mig havde det den absolut modsatte effekt. Foredraget fejlede overhovedet ikke noget, men at sidde der i et lokale fuld af velkvalificerede og i de fleste tilfælde sikkert mere kompetente og erfarne personer end jeg selv og vide, at vi alle søger præcist de samme jobs, som der kun findes nærmest en håndfuld af, det er fandeme deprimerende. For ikke at tale om de hundredvis, som allerede har jobs eller ikke lige deltog i gårsdagens arrangement. Det påmindede mig om, at alle de ting, jeg burde gøre for at øge mine jobchancer: Udsende et ton af uopfordrede ansøgninger, ringe til gud og hvermand, netværke min røv i laser osv. Oven i købet var foredragsholderen brutal ærlig og gav et ret sort billede af fremtidsudsigterne. Man skulle ikke gøre sig nogen forhåbninger, der var ingen jobs at hente, var hans ord.

Tak for lort (og kage).

SjovMedFarsMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.